Maskinanalysen i CustomOffice baser sig på omkostningsoplysninger tastet ind på medarbejdere og maskiner, samt på oplysninger hentet i økonomisystemet e-conomic.


For opsætning, se vejledningen, klik her


OBS! MASKINANALYSEN ER KUN BEREGNET TIL AT SE PÅ MASKINER OG IKKE PÅ TRAKTORER!


Udskrivning af maskinanalyse

For at udskrive en maskinanalyse, så skal man gå i menuen rapporter og i fanen MASKINANALYSE.


  1. Udfyld perioden for analysen og tryk på HENT PERIODE
  2. Vælg maskinen
  3. Såfremt det er muligt at hente oplysninger i e-conomic, så står der nu under disse punkter "xxx udlæses fra e-conomic.
    Hvis man ikke har oplysningerne i e-conomic - kan man vælge at udfylde felterne manuelt - man kan også lade dem stå tomme.
  4. Tryk nu på HENT og rapporten dannes.



Sådan læses rapporten

Omsætningen

-hentes fra e-conomic (alle de faktureringer som har maskinen(afdelingen) påført).


Lønomkostninger

-Produktive timer hentes fra alle de opgaver som maskinen anvendes på

-Interne timer hentes ligeledes fra alle de opgaver som maskinen anvendes på.

Bemærk! Er der flere maskiner på f.eks. en værkstedsopgave, så fordeles tiden ligeligt mellem de maskiner som står på opgaven. Er der 3 maskiner sat på, så får de hver 33% af lønomkostningen. Analysen bliver mere korrekt, såfremt man kun laver én værkstedsopgave pr. maskine.


Direkte omkostninger (reservedele, olie m.v.)

-hentes fra e-conomic. 

Bemærk! Er der ikke sat maskine(afdeling) på posteringerne på f.eks. reservedele ved bogføring af leverandørbilag, så kan omkostningerne ikke udledes fra e-conomic.


Indirekte omkostninger ( Finansiering, forsikring, vægtafgift m.v.)

-hentes fra e-conomic.

Bemærk! Er der ikke sat maskine(afdeling) på de finansielle udgifter ved bogføring af leverandørbilag, så kan omkostningerne ikke udledes fra e-conomic.



I slutningen af rapporten sammenholdes de forskellige områder med antallet af produktive timer for maskinen.

Her kan man f.eks. se hvad man gennemsnitlig har fået for hver produktiv time, og man kan også se hvor meget de enkelte omkostningsområder udfør pr. time.

Dækningsbidrag 1 er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage efter de direkte omkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden.


Dækningsbidrag 2 er et udtryk for, hvor stort et beløb en virksomhed har tilbage efter de direkte og indirekte omkostninger, til at betale de faste omkostninger i virksomheden.